Engang dybt i det azurblå hav levede en nysgerrig lille blæksprutte ved navn Oliver. Oliver var ikke som de andre blæksprutter; han var meget eventyrlysten og altid fuld af spørgsmål om verden over havets overflade.
En dag besluttede Oliver sig for at udforske en mystisk sunket skattekiste, han havde fundet i en skjult hule. Han svømmede gennem farverige koralrev og undgik forsigtigt de glitrende fisk, der svømmede omkring ham. Da han nåede kisten, brugte han sine små, men stærke arme til forsigtigt at åbne den.
Inde i kisten fandt Oliver en gammel flaske med et forseglet brev. Med stor nysgerrighed åbnede han brevet og fandt et kort, der pegede mod en hemmelig, undervands have. Oliver kunne ikke modstå lokkelsen af et nyt eventyr, så han besluttede sig for at følge kortet.
På sin rejse mødte Oliver mange fantastiske væsner. Han stødte på en flok legesyge delfiner, der viste ham vejen gennem dybe kløfter. Han svømmede side om side med farverige skildpadder og lærte hemmeligheden om havstrømmene fra en vis, gammel hval.
Efter mange spændende oplevelser fandt Oliver endelig den hemmelige have, et sted af ubeskrivelig skønhed. Haven var fyldt med glitrende planter, lysende fisk og sjældne havdyr, som han aldrig havde set før.
Oliver tilbragte dagen med at udforske denne magiske have, og da solen begyndte at gå ned, indså han, hvor heldig han var at opleve sådan et eventyr. Han besluttede sig for at tage tilbage til sit hjem i havet, men med et løfte om altid at huske den dag, han opdagede havets skjulte skønheder.
Den nat, mens han lå i sin bløde sand-seng, tænkte Oliver på alle de venner, han havde mødt, og alle de vidundere, han havde set. Han faldt i søvn med et smil på sit ansigt, drømmende om flere eventyr i det store, blå hav.
Og så levede Oliver lykkeligt, altid klar til at svømme ud i det ukendte og udforske de mange hemmeligheder, havet havde at byde på.
Godnat, lille ven. Drøm sødt om magiske haver under havet og om eventyrlystne blæksprutter som Oliver.