Der var engang en lille prinsesse, der hed Sophia. Sophia var den smukkeste prinsesse i hele verden, med lange, blonde krøller og store, blå øjne. Hun boede i et smukt slot i skoven, og hendes far, kongen, tog sig altid godt af hende.
En dag besluttede Sophia, at hun ville ud på eventyr i skoven. Hun tog sin lille guldkrone på hovedet og sin røde kjole på, og så gik hun ud i skoven. Hun vandrede og vandrede, og snart kom hun til en lille sø, hvor der var en lille båd. Sophia steg ombord og begyndte at ro rundt på søen.
Da solen begyndte at gå ned, begyndte Sophia at blive træt. Hun roede tilbage til søbredden og fandt en lille hytte, hvor der var en seng med bløde, hvide puder. Sophia lagde sig ned i sengen og faldt hurtigt i søvn.
Da Sophia vågnede næste morgen, stod der en lille, grøn troldmand ved sengen. Troldmanden sagde, at han havde set Sophia i skoven, og at han ville give hende en gave for at takke for at hun havde taget sig af søen. Han gav Sophia en lille guldæske, der var fyldt med magiske stjerner, der kunne opfylde en ønske.
Sophia takkede troldmanden og gik glad tilbage til slottet. Hun fortalte sin far om eventyret, og kongen blev meget stolt af sin lille prinsesse. Sophia brugte sine magiske stjerner til at ønske sig mange flere eventyr i skoven, og hun blev den lykkeligste prinsesse i hele verden.
Og så gik Sophia glad i seng og drømte om nye eventyr.