Engang for længe siden, i en tid, hvor jorden var befolket af mægtige dinosaurer, var der en ung T-Rex ved navn Rex. Rex var en stor dinosaur, men i hans hjerte var han stadig bare en lille dreng. Han boede i en frodig skov fyldt med høje træer, farverige blomster og brusende floder, og han elskede at lege hele dagen.
Rex var dog ikke som de andre T-Rex’er. Han var ikke interesseret i at jage eller brøle højt. Nej, Rex elskede at udforske og lære. Han var nysgerrig efter at vide, hvad der var bag hver bakke og træ.
En dag, mens han vandrede gennem skoven, hørte Rex en underlig lyd. Det var ikke en lyd, han havde hørt før. Det lød som en blanding mellem en fugl og en mus. Nysgerrig som han var, besluttede Rex at finde ud af, hvad det var.
Han fulgte lyden, indtil han kom til en klar lysning, hvor han så noget helt utroligt. Foran ham stod en lille, farverig skabning. Det var en fjervækst, og den lignede intet, Rex nogensinde havde set.
“Hej,” sagde Rex forsigtigt, ikke ville skræmme den lille skabning væk.
“Hej,” svarede skabningen. “Jeg hedder Pico, og jeg er en fugleøgle.”
Rex og Pico blev hurtigt venner. De tilbragte dagene med at lege gemmeleg mellem træerne, svømme i floden, og Pico lærte Rex om de mange forskellige planter og dyr i skoven.
Men ikke alle dage var lykkelige i skoven. En dag kom en stor storm, og Rex og Pico måtte søge ly under de store træer. Lynene lyste himlen op, og tordenbragene rystede jorden. Rex var bange, men han huskede, at han måtte være modig, ikke kun for sig selv, men også for sin nye ven, Pico.
Stormen rasede hele natten, men da solen stod op næste morgen, var alt roligt igen. Rex og Pico kom ud fra deres skjul og så, at skoven så endnu mere magisk ud efter stormen. Der var friske vandpytter at plaske i, og alle planterne var våde og skinnede i sollyset.
Rex lærte, at selv efter de mørkeste og mest skræmmende nætter, kommer der altid en ny og smuk dag. Han lærte, at det er vigtigt at være modig, ikke kun for sig selv, men også for dem, han holder af.
Fra den dag af blev Rex og Pico uadskillelige. De fortsatte med at udforske skoven sammen, og hver ny dag bragte nye eventyr og lære.
Og så, mens månen stod højt på himlen og stjernerne blinkede som små diamantøjer, faldt Rex og Pico i søvn, trætte efter endnu en dag fyldt med leg og eventyr. Og de levede lykkeligt i skoven, altid klar til en ny dags eventyr.
Og sådan ender historien om Rex, den nysgerrige T-Rex, og hans bedste ven, Pico fugleøglen. Godnat, sov sødt.